torsdag den 26. juli 2018

clairvoyante læger

Er læger clairvoyante ?

Jeg har gennem de sidste ti år være alternativ behandler og kender de både skrevne og uskrevne regler om etik som behandler og mødet med klienten.

Jeg arbejder ikke selv som clairvoyant, men jeg har mødt mange og de ville aldrig kikke ind i, eller fortælle om sygdom og død.

Men læger har åbenbart ikke helt samme standarder for etik eller er det bare et udtryk for at de mangler svar at give deres patienter. For jeg har hørt mange diagnoser fra mine klienter i gennem tiden der starter med: "Jeg har begyndende....." det kan være mavesår, diskusprolaps, gigt eller lignende.

Hvordan ved lægen at det begynder ? Ved han så også hvornår det begynder ? Og ved han så også hvornår det slutter ?

Når jeg, med et lille smil, har stillet disse spørgsmål til mine klienter er svaret gerne at det er fordi at lægen ikke lige her og nu kan finde ud af hvad det er, så gives diagnosen "begyndende"...

Der har de sidste år været nogle udsendelser om forskellige alternative behandlinger, hvor man har fået overlæger til at se med og give en vurdering af de ret tydeligt positive resultater der har være i flere af behandlingerne.
Disse overlæger har ofte konkluderet at det var placebo og det at der var tid til klienten, der havde en virkning og ikke selve behandlingen.

Så er min undren jo bare endnu større når læger giver en diagnose på en "begyndende sygdom" hvad tror de så der sker hos klienten, det er da mere nocebo end placebo, for nu tænker patienten sygdom, de læser om sygdommen, de leder efter flere tegn på sygdommen, og ja til sidst er sygdommen ikke begyndende, men den er fysisk til stede i kroppen.
Så kan lægen læne sig tilbage og sige "hvad sagde jeg, jeg har set det komme"
Så er lægen igen i sin komfort zone han ved hvilken recept der skal udskrives.

Hvad nu hvis lægen faktisk havde tid ? (det kommer nok ikke til at ske)
Hvad nu hvis lægen i stedet for at skabe frygt og uro med en fiktiv diagnose (nocebo), i stedet var tryg og beroligende (placebo) og f.eks sagde (altså i overensstemmelse med fakta): "alle prøver er positive, på papiret er du sund og rask,  jeg vil dog gerne følge lidt med, så få en tid igen om fire uger, så er du sikkert på toppen igen."  Eller den mulighed der er for at sende patienten videre til anden læge med andre kompetencer.

Når nej nu digter jeg lidt igen for der er ikke ret mange der har samme læge om fire uger.

Når vi er patienter, er det bare et lidt tamt svar at få, jeg er sund og rask når har alle disse symptomer.
Så er vi som patienter egentligt bare tilfredse med en diagnose, for så er der da en forklaring ?

Noceboeffekten betegner inden for lægevidenskab en sygdomsfølelse frembragt af en virkningsløs behandling, som patienten anser for at være skadelig. Negative forventninger til en faktisk behandling kan også modvirke effekten eller give tilsyneladende bivirkninger. 

Placeboeffekten kaldes den virkning patienter får, når de føler sig bedre efter stoffer og behandlinger, som beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning. Det klassiske eksempel er blindtest, hvor nogle forsøgspersoner føler en markant og målbar bedring i deres tilstand, selv om de har fået kalktabletter i stedet for den rigtige medicin eller test-medicinen.


Varme sommer tanker
Vinni

Ingen kommentarer:

Send en kommentar