torsdag den 2. august 2018

Graviditet sorger og glæder.


Jeg er mor til to skønne voksne mennesker, det var let for mig at blive gravid, jeg elskede at være gravid og mærke forandringerne i min krop, fødslerne gik næsten efter bogen, ikke de store problemer og næsten rettidige.  Er det ikke sådan for alle. Bør graviditet ikke være en glæde?


Hvorfor så denne blog?

Det er fordi jeg i min klinik ofte møder de mennesker hvor det ikke gik efter bogen, her vil jeg fortælle om det og hvad det er jeg kan hjælpe med og håber at det kan åbne øjnene op for de muligheder der er for at få hjælp hos behandlere som feks mig. 
Og måske bryde nogle tabuer.

Kroppen husker alt

Jeg har haft behandlet en del ældre kvinder med lunge problemer, under vores snak gennem behandlingen dukker der sorg op over aborter, med en let håndbevægelse bliver tåren viftet væk, ”det er jo ikke noget jeg tænker på, det er så mange år siden. Jeg har jo nogle dejlige børn og børnebørn”
Men kroppen har ikke glemt sorgen, ej heller frygten for at være forkert, omgivelsernes dom, frygten for at mislykkes. Tanken om hvad der kunne have været.

Det er ligegyldigt om det har været spontane aborter eller planlagte. Det har været en sorg der har været gemt væk. Og gammel sorg kan vise sig som lunge problemer senere i livet.

Det er nok bedst sådan.

Jeg har også haft nogle yngre kvinder i behandling, som har haft fået sene aborter fordi fostret har været alvorligt skadet eller dødt.
Den kæmpe sorg det er at skulle føde normalt med veer og smerter, og samtidigt vide at der ikke kommer et lykkesus bagefter det er næsten umenneskeligt. Det hul kvinden og manden bliver efterladt i er gigantisk. De mest trøstende kommentarer de får er måske noget i retning af ”det var nok bedst sådan” ”I må bare prøve igen”
Men kvinden er i sorg og frygt. Sorg over tabet og frygt for at fejle, frygt for at hun er forkert, frygt for aldrig at lykkes. Frygten for aldrig at blive mor.


Alle jeg møder er gravide eller har barnevognen med.

Jeg har mødt kvinder hvor det at blive gravid er en kamp. Måske fordi de ikke kan holde på æggene eller manden har svært ved at befrugtet ægget. Det kan også være to kvinder der ønsker at blive forældre. Alle kæmper de for at kroppen skal præstere. 
De gennemgår lange fertilitets forløb, med hormoner, udtagning af æg, oplægning af æg ect.
Det er et kæmpe pres både for kvinden, kvindens krop og for familien. De er måske igennem flere forsøg med ventetid, lykkes det denne gang, bliver det der, tør jeg glæde mig.
Frygten for igen at fejle, frygten for endnu en ruchetur ned i mørket.
Op og ned ture der gør at alle følelser bliver lukket inde bare for at overleve. 

Og alle andre som de møder på deres vej er lykkeligt gravide eller har guldklumpen med i barnevognen. De prøver at dele de andres lykke, samtidigt med at de græder indeni.

Endeligt gravid JAAA det skal fejres..
Nogen kan virkeligt nyde det, alt er godt, lykken deles med hele verden.

Andre tør ikke rigtigt tro på det, frygten for igen at mislykkes, ligger og lurer lige i baggrunden. Glæden er der, men kun et lille sted indeni. 
Et lille væsen vokser i maven, og insistere på at få opmærksomhed.



HOV STOP DET ER ALT FOR TIDLIGT

Tidspunktet for fødslen nærmer sig. Nogle er lagt ned af smerter andre nyder ventetiden.
Nogle babyer kan slet ikke vente tiden ud, så fødslen går i gang alt for tidligt. Dette rejser endnu engang frygt i moderen, tør jeg nu glædes over mit barn. Vil det overleve. Familien kan kun kikke på og bede til at alt er okay. Babyen bliver overvåget 24/7 alarmer blinker og bibber.  
Andre har kontrollen.

Det tidligt fødte barn er umodent ved fødslen. Det betyder, at den sidste del af fosterudviklingen, der normalt sker i livmoderen, nu foregår uden for livmoderen. Selv om der er store individuelle forskelle, må man sige, at jo tidligere et barn er født, desto mere umodent er barnet. 

Det nye hjem er nu de næste mange uger på neonantalafdelingen, den lille ny familie sidder nu i en ruchebane af følelser, chok, traume, sorg, glæde, frygt, mere glæde.

Hvor blev lykkesuset af?

Men heldigvis går langt de fleste graviditeter tiden ud, og langt de fleste har, trods smerter og besvær en god fødsel.
Men der er igen nogen som ikke får suset, de kan ikke binde sig til dette lille væsen. De føler sig fremmede og har mistet kontrollen over deres eget liv. ”har jeg kærlighed nok”.
De kan blive meget depressive og kan næsten forsvinde ind i sig selv. Nogle nybagte mødre må indlægges og tror de er blevet sindssyge. 
Chok og adskillelse fra sit barn, umyndiggørelse. Frygt, frygt, sorg og sorg.

Graviditet er glæde, det er lykke, ikke?

I min klinik ser jeg også de tunge og triste sider af graviditet. Og det er mærkeligt nok et tabu for disse kvinder, men når jeg hjælper og støtter finder vi kernen, sorgen og frygten og ændre det.
Jeg har hjulpet mange kvinder med en eller anden form for fødsels traume. 

Nogle gange rækker disse traumer langt tilbage i kvindens liv. Der kan have være tidligt svigt eller misbrug som i den grad bliver aktiveret når man skal have ansvaret for et lille barn, en følelse af kontrol tab og en frygt for ikke at kunne passe godt på sit eget barn.


Hvad kan jeg hjælpe med og hvordan?

Omkring fertilitet kan jeg hjælpe kroppen i balance det gør jeg ved hjælp af zoneterapi og nogle teknikker fra Kranio-Sakral terapien/ organmassage. Hormonerne er vigtige at have fokus på og de har deres helt eget system under fødderne. Følelserne er også under pres, så hvad handler det om, er det noget helt andet end bare hormoner. 
Måske en frygt eller sorg. Det vil jeg spørge indtil, og ændre energien i ved hjælp af nogle teknikker fra thetahealing.

Under graviditeten er kroppen måske lidt smertende, urolig og stresset. Her er Kranio-Sakral terapi virkelig godt det er blidt og effektivt. Det beroliger hele systemet. Det bedste er jo at en behandling altid er rygliggende og derfor jo egner sig rigtigt godt til gravide.

Efter fødslen kan jeg hjælpe både mor og barn igen er Kranio-Sakral terapi virkeligt godt. Mors krop skal vænne tilbage til at bare være en. Og baby har måske fået en lidt hård medfart under fødslen, så det er rigtigt fint lige at få afspændt eventuelle låsninger i nakke, ryg og bækken. Det er virkeligt en gave til både baby og forældre.
Mindre gråd og flere smil.

Når alt ikke går som håbet og forventet, har jeg nogle virkeligt effektive chok og traume teknikker. Jeg kan lave dybe sorg forløsninger. Jeg kan tage den svære snak og samtidigt give ro og ny energi. Både til krop og sjæl.

Jeg er den eneste i Danmark der har lige præcis denne sammensætning af uddannelser der hver især er utroligt effektive, men sammen er fuldstændigt magiske.

Så kom og oplev magien. 

Du kan booke din tid her eller besøge min hjemmeside inovergi.dk




En klient fortæller.

Jeg har efterhånden været hos Vinni nogle gange, hvor jeg tillader mig selv en omgang forkælelse af både krop og sind. Jeg er til Vinni både fan og skeptiker - sidstnævnte fordi jeg simpelthen ikke helt forstår hvordan hun formår at få mig i skak, altså både få mig i balance og ro. Og ja, fordi det er en alternativ form for behandling, som jeg ikke kan sætte en direkte finger på hvad er.

Når jeg går ind af døren mærker jeg altid noget genkendeligt, men samtidig også altid noget nyt. Det nye er mig, og de ting jeg kommer med. Det kan være ondt i kroppen, efter en meget hård fødsel, ondt i sjælen efter min datters for tidlige ankomst eller ondt i maven og følelserne fordi livet også bare generelt byder på erfaringer på godt og ondt. Det genkendelige er Vinni. Hun er altid den samme lige meget hvilket humør jeg er i. Klinikken, briksen og stemningen er også det samme, hvilket giver en straks ro og tryghed til at jeg kan være i den stemning jeg end må komme med.

Jeg lægger mig på briksen, og det tager altid lidt tid at finde mig til rette i min akavet krop, hvoraf Vinni lægger hånden på mig, når jeg er klar. Vinni er både stille, snakkende og spørgende, alt efter hvor jeg lige er henne. Hun mærker mig på lænden, og pludselig føles det som om at min lænd lander i et stort hul, trods briksen står lige så bræt som før. Dette er der hvor min indre fan og skeptiker virkelig mødes, for hvordan kan hun med hænder skabe afslapning i en så fuldstændig låst lænd og ryg uden at rykke hårdt fat i mig? Og sådan fortsætter det; mine arme bliver lange, mine skuldrer bliver løse, mine tæer stritter og min nakke får ro. Afspændingen giver mit åndedrag frihed, for pludselig kan jeg få vejret helt ned i maven, og give min brystkasse fri for korte vejrtrækninger. Jeg både griner og græder på briksen, og Vinni rummer det jeg end kommer med, og sørger for at jeg kan være i det selv.
Alt mens jeg de første to minutter forsøger ikke at miste kontrollen over min krop, bliver jeg så afslappet, at jeg selv slipper den og lader mine led og muskler danse på plads, og mine følelser få adgang til at blive set og hørt, for nogle gange at kaste dem langt væk hvor de hører hjemme.
Afrundingen af kroppen, foregår ved at Vinni sikrer sig at det hele hænger sammen, og jeg er tilpas. At mavepinen er væk, benene lige lange og armene velplaceret langs kroppen. Jeg har aldrig følt mig åbnet op uden at blive lukket igen, og er derfor aldrig sendt ud af døren, hvor jeg føler jeg står fuldstændig sårbar på parkeringspladsen. 
Tværtimod. Jeg tager dog ofte noget med hjem, dette kun til selvreflektion og hjælp til selvhjælp, da Vinni formor at finde andre ord på mine følelser, som jeg da deler med min partner når jeg kommer hjem. Der fortæller jeg hvordan situationen også kan se ud, og hvordan de gode ting har fået fornyet energi, og hvordan de dårlige ting er blevet slukket.
Mine oplevelser giver derfor både ro og stof til eftertanke, i takt med at min krop og jeg lærer hinanden bedre og bedre at kende.
Camilla

Jeg ønsker alle en rigtigt dejlig og glædelig graviditet. 

Kærlig Hilsen
Vinni

1 kommentar:

  1. Wow hvor var det bare rigtigt. Og det er et kæmpe tabu hvis en graviditet ikke er lutter smil. Hvor er det dejligt vi har dig til at sætte os på plads fysisk og psykisk efter noget så stort som en graviditet og fødsel. Vinni du er så dygtig til både mig og min Thor. Vi har fået en meget gladere dreng, og mor. Takket være dig
    Michelle

    SvarSlet