Jeg er mor til to skønne voksne mennesker, det var let for
mig at blive gravid, jeg elskede at være gravid og mærke forandringerne i min
krop, fødslerne gik næsten efter bogen, ikke de store problemer og næsten
rettidige. Er det ikke sådan for alle.
Bør graviditet ikke være en glæde?
Hvorfor så denne blog?
Det er fordi jeg i min klinik ofte møder de mennesker hvor
det ikke gik efter bogen, her vil jeg fortælle om det og hvad det er jeg kan
hjælpe med og håber at det kan åbne øjnene op for de muligheder der er for at
få hjælp hos behandlere som feks mig.
Og måske bryde nogle tabuer.
Kroppen
husker alt
Jeg har haft behandlet en del ældre kvinder med lunge
problemer, under vores snak gennem behandlingen dukker der sorg op over
aborter, med en let håndbevægelse bliver tåren viftet væk, ”det er jo ikke
noget jeg tænker på, det er så mange år siden. Jeg har jo nogle dejlige børn og
børnebørn”
Men kroppen har ikke glemt sorgen, ej heller frygten for at
være forkert, omgivelsernes dom, frygten for at mislykkes. Tanken om hvad der
kunne have været.
Det er ligegyldigt om det har været spontane aborter eller
planlagte. Det har været en sorg der har været gemt væk. Og gammel sorg kan
vise sig som lunge problemer senere i livet.
Det er nok
bedst sådan.
Jeg har også haft nogle yngre kvinder i behandling, som har
haft fået sene aborter fordi fostret har været alvorligt skadet eller dødt.
Den kæmpe sorg det er at skulle føde normalt med veer og
smerter, og samtidigt vide at der ikke kommer et lykkesus bagefter det er
næsten umenneskeligt. Det hul kvinden og manden bliver efterladt i er
gigantisk. De mest trøstende kommentarer de får er måske noget i retning af
”det var nok bedst sådan” ”I må bare prøve igen”
Men kvinden er i sorg og frygt. Sorg over tabet og frygt for
at fejle, frygt for at hun er forkert, frygt for aldrig at lykkes. Frygten for
aldrig at blive mor.
Alle jeg
møder er gravide eller har barnevognen med.
Jeg har mødt kvinder hvor det at blive gravid er en kamp.
Måske fordi de ikke kan holde på æggene eller manden har svært ved at befrugtet
ægget. Det kan også være to kvinder der ønsker at blive forældre. Alle kæmper
de for at kroppen skal præstere.
De gennemgår lange fertilitets forløb, med
hormoner, udtagning af æg, oplægning af æg ect.
Det er et kæmpe pres både for kvinden, kvindens krop og for
familien. De er måske igennem flere forsøg med ventetid, lykkes det denne gang,
bliver det der, tør jeg glæde mig.
Frygten for igen at fejle, frygten for endnu en ruchetur ned
i mørket.
Op og ned ture der gør at alle følelser bliver lukket inde
bare for at overleve.
Og alle andre som de møder på deres vej er lykkeligt
gravide eller har guldklumpen med i barnevognen. De prøver at dele de andres
lykke, samtidigt med at de græder indeni.
Endeligt gravid JAAA det skal fejres..
Nogen kan virkeligt nyde det, alt er godt, lykken deles med
hele verden.
Andre tør ikke rigtigt tro på det, frygten for igen at
mislykkes, ligger og lurer lige i baggrunden. Glæden er der, men kun et lille
sted indeni.
Et lille væsen vokser i maven, og insistere på at få opmærksomhed.
HOV STOP DET
ER ALT FOR TIDLIGT
Tidspunktet for fødslen nærmer sig. Nogle er lagt ned af
smerter andre nyder ventetiden.
Nogle babyer kan slet ikke vente tiden ud, så fødslen går i
gang alt for tidligt. Dette rejser endnu engang frygt i moderen, tør jeg nu
glædes over mit barn. Vil det overleve. Familien kan kun kikke på og bede til
at alt er okay. Babyen bliver overvåget 24/7 alarmer blinker og bibber.
Andre har kontrollen.
Det tidligt fødte barn er umodent ved fødslen.
Det betyder, at den sidste del af fosterudviklingen, der normalt sker i
livmoderen, nu foregår uden for livmoderen. Selv om der er store individuelle
forskelle, må man sige, at jo tidligere et barn er født, desto mere umodent er
barnet.
Det nye hjem er nu de næste mange uger på neonantalafdelingen,
den lille ny familie sidder nu i en ruchebane af følelser, chok, traume, sorg,
glæde, frygt, mere glæde.
Hvor blev
lykkesuset af?
Men heldigvis går langt de fleste graviditeter tiden ud, og
langt de fleste har, trods smerter og besvær en god fødsel.
Men der er igen nogen som ikke får suset, de kan ikke binde sig
til dette lille væsen. De føler sig fremmede og har mistet kontrollen over
deres eget liv. ”har jeg kærlighed nok”.
De kan blive meget depressive og kan næsten forsvinde ind i
sig selv. Nogle nybagte mødre må indlægges og tror de er blevet sindssyge.
Chok
og adskillelse fra sit barn, umyndiggørelse. Frygt, frygt, sorg og sorg.
Graviditet
er glæde, det er lykke, ikke?
I min klinik ser jeg også de tunge og triste sider af
graviditet. Og det er mærkeligt nok et tabu for disse kvinder, men når jeg
hjælper og støtter finder vi kernen, sorgen og frygten og ændre det.
Jeg har hjulpet mange kvinder med en eller anden form for fødsels
traume.
Nogle gange rækker disse traumer langt tilbage i kvindens liv. Der kan
have være tidligt svigt eller misbrug som i den grad bliver aktiveret når man
skal have ansvaret for et lille barn, en følelse af kontrol tab og en frygt for
ikke at kunne passe godt på sit eget barn.
Hvad kan jeg
hjælpe med og hvordan?
Omkring fertilitet kan jeg hjælpe kroppen i balance det gør
jeg ved hjælp af zoneterapi og nogle teknikker fra Kranio-Sakral terapien/
organmassage. Hormonerne er vigtige at have fokus på og de har deres helt eget
system under fødderne. Følelserne er også under pres, så hvad handler det om,
er det noget helt andet end bare hormoner.
Måske en frygt eller sorg. Det vil
jeg spørge indtil, og ændre energien i ved hjælp af nogle teknikker fra thetahealing.
Under graviditeten er kroppen måske lidt smertende, urolig
og stresset. Her er Kranio-Sakral terapi virkelig godt det er blidt og
effektivt. Det beroliger hele systemet. Det bedste er jo at en behandling altid
er rygliggende og derfor jo egner sig rigtigt godt til gravide.
Efter fødslen kan jeg hjælpe både mor og barn igen er
Kranio-Sakral terapi virkeligt godt. Mors krop skal vænne tilbage til at bare
være en. Og baby har måske fået en lidt hård medfart under fødslen, så det er
rigtigt fint lige at få afspændt eventuelle låsninger i nakke, ryg og bækken.
Det er virkeligt en gave til både baby og forældre.
Mindre gråd og flere smil.
Når alt ikke går som håbet og forventet, har jeg nogle
virkeligt effektive chok og traume teknikker. Jeg kan lave dybe sorg
forløsninger. Jeg kan tage den svære snak og samtidigt give ro og ny energi.
Både til krop og sjæl.
Jeg er den eneste i Danmark der har lige præcis denne sammensætning af uddannelser der hver især er utroligt effektive, men sammen er
fuldstændigt magiske.
Så kom og oplev magien.
En klient
fortæller.
Jeg har efterhånden været hos Vinni nogle gange, hvor jeg
tillader mig selv en omgang forkælelse af både krop og sind. Jeg er til Vinni
både fan og skeptiker - sidstnævnte fordi jeg simpelthen ikke helt forstår
hvordan hun formår at få mig i skak, altså både få mig i balance og ro. Og ja,
fordi det er en alternativ form for behandling, som jeg ikke kan sætte en
direkte finger på hvad er.
Når jeg går ind af døren mærker jeg altid noget genkendeligt, men samtidig også altid noget nyt. Det nye er mig, og de ting jeg kommer med. Det kan være ondt i kroppen, efter en meget hård fødsel, ondt i sjælen efter min datters for tidlige ankomst eller ondt i maven og følelserne fordi livet også bare generelt byder på erfaringer på godt og ondt. Det genkendelige er Vinni. Hun er altid den samme lige meget hvilket humør jeg er i. Klinikken, briksen og stemningen er også det samme, hvilket giver en straks ro og tryghed til at jeg kan være i den stemning jeg end må komme med.
Jeg lægger mig på briksen, og det tager altid lidt tid at finde mig til rette i min akavet krop, hvoraf Vinni lægger hånden på mig, når jeg er klar. Vinni er både stille, snakkende og spørgende, alt efter hvor jeg lige er henne. Hun mærker mig på lænden, og pludselig føles det som om at min lænd lander i et stort hul, trods briksen står lige så bræt som før. Dette er der hvor min indre fan og skeptiker virkelig mødes, for hvordan kan hun med hænder skabe afslapning i en så fuldstændig låst lænd og ryg uden at rykke hårdt fat i mig? Og sådan fortsætter det; mine arme bliver lange, mine skuldrer bliver løse, mine tæer stritter og min nakke får ro. Afspændingen giver mit åndedrag frihed, for pludselig kan jeg få vejret helt ned i maven, og give min brystkasse fri for korte vejrtrækninger. Jeg både griner og græder på briksen, og Vinni rummer det jeg end kommer med, og sørger for at jeg kan være i det selv.
Alt mens jeg de første to minutter forsøger ikke at miste kontrollen over min krop, bliver jeg så afslappet, at jeg selv slipper den og lader mine led og muskler danse på plads, og mine følelser få adgang til at blive set og hørt, for nogle gange at kaste dem langt væk hvor de hører hjemme.
Afrundingen af kroppen, foregår ved at Vinni sikrer sig at det hele hænger sammen, og jeg er tilpas. At mavepinen er væk, benene lige lange og armene velplaceret langs kroppen. Jeg har aldrig følt mig åbnet op uden at blive lukket igen, og er derfor aldrig sendt ud af døren, hvor jeg føler jeg står fuldstændig sårbar på parkeringspladsen.
Når jeg går ind af døren mærker jeg altid noget genkendeligt, men samtidig også altid noget nyt. Det nye er mig, og de ting jeg kommer med. Det kan være ondt i kroppen, efter en meget hård fødsel, ondt i sjælen efter min datters for tidlige ankomst eller ondt i maven og følelserne fordi livet også bare generelt byder på erfaringer på godt og ondt. Det genkendelige er Vinni. Hun er altid den samme lige meget hvilket humør jeg er i. Klinikken, briksen og stemningen er også det samme, hvilket giver en straks ro og tryghed til at jeg kan være i den stemning jeg end må komme med.
Jeg lægger mig på briksen, og det tager altid lidt tid at finde mig til rette i min akavet krop, hvoraf Vinni lægger hånden på mig, når jeg er klar. Vinni er både stille, snakkende og spørgende, alt efter hvor jeg lige er henne. Hun mærker mig på lænden, og pludselig føles det som om at min lænd lander i et stort hul, trods briksen står lige så bræt som før. Dette er der hvor min indre fan og skeptiker virkelig mødes, for hvordan kan hun med hænder skabe afslapning i en så fuldstændig låst lænd og ryg uden at rykke hårdt fat i mig? Og sådan fortsætter det; mine arme bliver lange, mine skuldrer bliver løse, mine tæer stritter og min nakke får ro. Afspændingen giver mit åndedrag frihed, for pludselig kan jeg få vejret helt ned i maven, og give min brystkasse fri for korte vejrtrækninger. Jeg både griner og græder på briksen, og Vinni rummer det jeg end kommer med, og sørger for at jeg kan være i det selv.
Alt mens jeg de første to minutter forsøger ikke at miste kontrollen over min krop, bliver jeg så afslappet, at jeg selv slipper den og lader mine led og muskler danse på plads, og mine følelser få adgang til at blive set og hørt, for nogle gange at kaste dem langt væk hvor de hører hjemme.
Afrundingen af kroppen, foregår ved at Vinni sikrer sig at det hele hænger sammen, og jeg er tilpas. At mavepinen er væk, benene lige lange og armene velplaceret langs kroppen. Jeg har aldrig følt mig åbnet op uden at blive lukket igen, og er derfor aldrig sendt ud af døren, hvor jeg føler jeg står fuldstændig sårbar på parkeringspladsen.
Tværtimod. Jeg
tager dog ofte noget med hjem, dette kun til selvreflektion og hjælp til
selvhjælp, da Vinni formor at finde andre ord på mine følelser, som jeg da
deler med min partner når jeg kommer hjem. Der fortæller jeg hvordan
situationen også kan se ud, og hvordan de gode ting har fået fornyet energi, og
hvordan de dårlige ting er blevet slukket.
Mine oplevelser giver derfor både ro og stof til eftertanke, i takt med at min krop og jeg lærer hinanden bedre og bedre at kende.
Mine oplevelser giver derfor både ro og stof til eftertanke, i takt med at min krop og jeg lærer hinanden bedre og bedre at kende.
Camilla
Jeg ønsker alle en rigtigt dejlig og glædelig
graviditet.
Kærlig Hilsen
Vinni
Wow hvor var det bare rigtigt. Og det er et kæmpe tabu hvis en graviditet ikke er lutter smil. Hvor er det dejligt vi har dig til at sætte os på plads fysisk og psykisk efter noget så stort som en graviditet og fødsel. Vinni du er så dygtig til både mig og min Thor. Vi har fået en meget gladere dreng, og mor. Takket være dig
SvarSletMichelle